Hvorfor skal trægulvet behandles efter en gulvslibning?

By:

Når dit trægulv lige er blevet slebet, står det knivskarpt, og det er virkelig blødt og lækkert at røre ved. De rå brædder er også flotte, så hvorfor er det egentlig, at vi altid efterbehandler træet?

Der er mange store og spørgsmål her i livet, og i dag tager vi fat i et af dem – et af de små vil de fleste nok mene – når vi sætter os for at forklare, hvorfor det er nødvendigt at efterbehandle dit trægulv, når det er blevet slebet. Vi har talt med Gulvkanonen (https://gulvkanonen.dk/), der hver dag arbejder med netop gulvafslibning og efterbehandling, for at sikre den rette forklaring.

Og faktisk er det ret enkelt: Brædderne skal efterbehandles, så de bliver modstandsdygtige overfor skidt, snavs og væske. Alternativet er helt rå brædder, der i løbet af meget kort tid vil suge ALT til sig i form af førnævnte skidt og væske, og resultatet af dét er et trægulv, der er snusket, beskidt og plettet at se på.

Vælg mellem tre forskellige efterbehandlingsteknikker

Der er mange muligheder for at individualisere dit trægulv, når det kommer til efterbehandling, men de starter alle sammen med de tre kategorier: Lak, olie og sæbe. Inden for hver enkelt kategori kan du vælge mellem mat og højglans, farvepigment eller ej og så er der også selve kvaliteten af materialet, der spiller en rolle.

Når du skal vurdere, hvilken efterbehandling dit trægulv skal have, kan du med fordel tage en snak med dit lokale gulvfirma, så du sikrer dig en løsning, der stemmer overens med dine behov. Der er nemlig stor forskel på både udseende, rengøringsvenlighed og krav til vedligeholdelse alt efter, hvilken behandling du vælger. Skal du klare arbejdet på egen hånd, og har du ikke et gulvfirma at spørge, kan du i stedet rådføre dig med dit lokale byggemarked, der sikkert har prøver, du kan se.

Posted in: gulvslibning